Potaske er et gammelt hævemiddel, som kemisk hedder kaliumkarbonat. Det bruges især i brunkager og honningkager, hvor det giver sprøde og flade kager. Det hører til samme familie af hævemidler som hjortetakssalt og natron.
Forklaring
Forklaring
Potaske er et gammelt hævemiddel, som kemisk hedder kaliumkarbonat. Det bruges især i brunkager og honningkager, hvor det giver sprøde og flade kager. Det hører til samme familie af hævemidler som hjortetakssalt og natron.
Potaske er et af de ældste hævemidler, vi kender. Kemisk set er det kaliumkarbonat, og på ingredienslister kan det stå som E501. Navnet kommer af den gamle måde at fremstille det på. Man kogte aske fra brændt træ og planter i store gryder, og det hvide salt, der blev tilbage, var potaske. I dag fremstilles det industrielt.
Potaske er stærkt basisk og skal ligesom natron bruge noget surt i dejen for at virke. I brunkager og honningkager kommer syren fra sirup og honning. Potaske virker langsomt og fortsætter med at arbejde, mens dejen hviler, og det er en af grundene til, at mange gamle opskrifter lader dejen stå i flere dage. Under bagningen får potaske dejen til at flyde lidt ud i stedet for at hæve i højden, og det giver de tynde og sprøde kager, vi kender fra julebagningen.
Potaske påvirker også farve og smag. Den basiske virkning gør kagerne mørkere og giver den karakteristiske smag, som mange forbinder med brunkager. Bruger man for meget, kan kagerne til gengæld få en sæbeagtig og bitter bismag, så det er vigtigt at følge opskriften nøje.
Potaske købes i små poser i supermarkedet, især op til jul. Den skal opløses i lidt vand, før den kommes i dejen, så den fordeles jævnt. Opbevar den tørt og tæt lukket, fordi den trækker fugt fra luften. Mangler du potaske, kan du ofte bruge natron i stedet, men kagerne får ikke helt samme farve og sprødhed.