Forklaring

Levain er det franske ord for en aktiv surdejskultur, som bruges til at hæve brød. Ofte bruges det om den del af surdejen, der bliver bygget op og fodret, så den er klar og fuld af liv, når dejen skal blandes.

Levain kommer fra det franske ord lever, som betyder at hæve. I bagning bruges det om en naturlig hævekultur af mel og vand, hvor vilde gærceller og mælkesyrebakterier lever sammen. Med andre ord er levain det samme som surdej, men ordet bruges ofte lidt mere specifikt blandt bagere.

Mange skelner mellem den surdej, man har stående i køleskabet, og den levain, man bygger op til en bestemt bagning. Man tager en lille mængde af sin surdej og fodrer den med frisk mel og vand nogle timer før, dejen skal laves. Når levainen har hævet og står på sit højeste, er den mest aktiv, og så er det tid til at blande den i dejen. På den måde får man en stærk og forudsigelig hævning hver gang.

En levain kan have forskellig konsistens. Den mest almindelige har lige dele mel og vand. Nogle bagere foretrækker en fastere levain med mindre vand, som udvikler en mere skarp og syrlig smag, mens en flydende levain giver en mildere smag. Mel og temperatur påvirker også resultatet. Rugmel giver en kraftig og syrlig levain, mens hvedemel giver en mildere smag, og en lun levain arbejder hurtigere end en kold.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din levain er klar, kan du lave en lille test. Kom en teskefuld i et glas vand. Flyder den, er der luft nok i den til at hæve brødet. Synker den, skal den have lidt mere tid. Levain bruges til alle slags surdejsbrød, fra lyse landbrød og baguettes til grove boller.

Bagekurser til dig