Fodring af surdej er en vigtig proces i vedligeholdelsen af en levende surdejskultur. En surdej består af en naturlig symbiose mellem vilde gærstammer og mælkesyrebakterier der lever af de sukkerarter som frigives fra melet. Når man fodrer surdejen, tilsætter man frisk mel og vand så mikroorganismerne får næring og kan fortsætte med at vokse og producere kuldioxid og organiske syrer. Disse syrer giver brød sin karakteristiske aroma og syrlighed, mens kuldioxid får dejen til at hæve.

Surdejens aktivitet afhænger af fodringshyppighed, temperatur og forholdet mellem vand og mel. En surdej der opbevares ved stuetemperatur skal som regel fodres dagligt for at holde gæren aktiv, mens en surdej i køleskab kan klare sig med fodring en til to gange om ugen. Typisk kasseres en del af surdejen før fodring så mængden holdes stabil og kulturen ikke bliver for sur eller svækket.

Et almindeligt fodringsforhold er lige dele mel og vand men det kan justeres efter ønsket hydrering. Rugmel giver ofte ekstra aktivitet på grund af sit høje mineralindhold og kan være nyttigt hvis en surdej skal styrkes.

Når surdejen er fodret og vokser synligt med bobler og volumenstigning, er den klar til at blive brugt i bagning. Korrekt og regelmæssig fodring er derfor nøglen til en stærk og stabil surdej der kan give brød med flot hævning, god elasticitet og dyb smag.