Gær er en levende svampekultur, som får dejen til at hæve ved at omdanne sukker til kuldioxid og alkohol. Man kan købe den som frisk gær eller tørgær, og den er grundlaget for alt fra boller og franskbrød til wienerbrød og brioche.
Forklaring
Forklaring
Gær er en levende svampekultur, som får dejen til at hæve ved at omdanne sukker til kuldioxid og alkohol. Man kan købe den som frisk gær eller tørgær, og den er grundlaget for alt fra boller og franskbrød til wienerbrød og brioche.
Gær er en mikroskopisk svamp, der har været brugt til bagning og brygning i tusindvis af år. Den gær, vi bager med, hedder Saccharomyces cerevisiae. Når gæren får fugt, varme og noget at spise, begynder den at omdanne sukkerstoffer fra melet til kuldioxid og alkohol. Kuldioxiden bliver fanget i dejens glutennet, så dejen hæver, mens alkoholen fordamper under bagningen og bidrager til brødets smag og duft.
I Danmark køber de fleste frisk gær i små blokke på 50 gram. Den skal opbevares i køleskabet og holder kun et par uger. Tørgær er gær, hvor vandet er fjernet, og den kan holde i måneder i skabet. Som tommelfingerregel svarer tørgær til cirka en tredjedel af mængden af frisk gær, men læs altid anvisningen på pakken.
Temperaturen betyder meget. Gæren arbejder bedst ved stuetemperatur og lidt over, og frisk gær udrøres typisk i lunken væske. Bliver væsken for varm, dør gæren, og dejen hæver slet ikke. Kulde gør omvendt gæren langsommere, og det kan man bruge til sin fordel. En koldhævet dej, der står i køleskabet natten over, får mere tid til at udvikle smag og bliver ofte nemmere at arbejde med.
For meget gær eller for lang hævetid kan give en dej, der er overgæret. Den smager surt og gæragtigt og falder sammen i ovnen. Mange erfarne bagere bruger derfor mindre gær og længere tid, fordi det giver et brød med bedre smag og struktur. Vil du helt undvære købegær, er surdej den naturlige vej, hvor vilde gærceller og mælkesyrebakterier står for hævningen.