Bageudstyr

Brug et bagestål og få endnu mere luft i dit brød

Bag et luftigt surdejsbrød

Du har måske tænkt tanken: hvordan får de deres brød til at se så flot og luftigt ud? Der er mange billeder af folk, der har bagt det flotteste brød og man kan nemt få lyst til at prøve det samme. I dette indlæg vil vi skrive lige om et specifikt stykke udstyr, som måske kan gøre det lidt nemmere for dig at bage de flotte luftige brød.

Stenovne og bagesten

Man vil typisk se noget rigtig flot bagværk som er lavet i en stenovn. En stenovn virker ved at den kan optage og lagre en hel masse varme, som så langsomt kan overføres til brødet.

Nu hvor det ikke lige er de fleste der har en stenovn, så er det nærliggende alternativt en pizzasten eller en bagesten. Det er også et udemærket alternativ, men der er visse problemer med disse. Det primære problem er at en bagesten langsomt optager varmen fra luften i ovnen, men derefter afgiver den meget hurtigt til dejen. Den er med andre ord ikke i stand til at afgive høj nok varme i den tid der kræves.

Hvorfor er et bagestål godt?

Så tænker du måske, hvordan løser jeg det problem? Der er heldigvis en nem løsning – et bagestål.

Et bagestål er det moderne alternativ til en bagesten. Det er som du nok har regnet ud, lavet af stål og fungerer i praksis fuldstændig ligesom en pizza- og bagesten. Du skal blot smide bagestålet ind på risten, lade det varme op og så placere dit bagværk på det – så sker magien af sig selv.

Hvorfor er et bagestål så præcist så magisk som vi siger? Svaret er materialet. Stål er ganske enkelt langt bedre til at optage og holde på varme end en bagesten. Den større massefylde betyder at et bagestål kan indeholde fire gange så meget varme som en bagesten. Samtidigt optages varmen 18 gange bedre i et bagestål sammenlignet med en bagesten.

Den mere optimale optagelse af varme gør at dit brød for en højere og mere jævn varme – og på den måde skabes det flotte luftige bagværk.

Andet spændende bageindhold til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed